00
Bestemmelser / Kontingent
 

Medlemskontingent
Vedtaget på generalforsamlingen den 23. februar 2009
 
  1. Medlemsgebyr, til dækning af administrationsomkostninger, opkræves med kr. 50,00 for både aktive og passive medlemmer, bestyrelsesmedlemmer og ansatte i foreningen. Passive medlemmer kan, på lige fod med aktive medlemmer, deltage i foreningens arrangementer mod sædvanlig betaling. Passive medlemmer kan optages på et hold efter gældende regler om forhåndstilmelding, hvor ”nye medlemmer fra husstanden” har 3. prioritet.
 
  1. Medlemsgebyret er det samme uanset, hvornår på året et medlem optages. Medlemsgebyret tilbagebetales ikke ved udmeldelse. Medlemsgebyret gælder for sæsonen 1. august 2009 til 30. juni 2010.
 
  1. Kontingent for børn og unge indtil 25 år, opkræves med kr. 18,00 pr. undervisningstime af 60 minutters varighed. Ved fastsættelse af prisen for det enkelte hold afrundes beløbet til nærmeste hele tal.
 
  1. For gymnaster, indtil 25 år, der deltager på hold, der træner to eller flere gange om ugen, opkræves der betaling for undervisning med kr. 15,00 pr. lektion af 60 min. varighed.
 
  1. Kontingent for konkurrencehold dækker også deltagergebyr ved deltagelse i SM, DM og to opvisninger. Betaling for konkurrencehold kan indbetales i 4 rater. Konkurrenceafdelingen skal hvile i sig selv, så foreningens øvrige gymnaster ikke belastes unødigt. Såfremt der opstår uforudsete udgifter kan foreningen opkræve ekstra betaling herfor.
 
  1. Kontingent for voksne opkræves med kr. 27,00 pr undervisningstime af 60 minutters varighed. Ved fastsættelse af prisen for det enkelte hold afrundes beløbet til nærmeste hele tal.
 
  1. Kontingent for folke- og førtidspensionister opkræves med 450,00 kr. pr. hold eksklusiv medlemsgebyr.
 
  1. På familiehold opkræves kontingent for barn og voksen med samme pris. Prisen beregnes ud fra en timepris på kr. 18,00 jf. punkt 3. Hvor mere end ét barn deltager pr. voksen, opkræves halv kontingent for øvrige børn.
 
  1. Tilmelding og betaling foregår via foreningens hjemmeside. Der betales fuldt kontingent samt medlemsgebyr ved tilmelding. Der gives 2 prøveundervisningsgange, hvorefter tilmeldingen er bindende. Ved udmeldelse inden 3. undervisningsgang tilbagebetales kontingent fratrukket kr. 50,00 til dækning af administrationsomkostninger. Ved udmeldelse senere i sæsonen tilbagebetales kontingentet ikke med mindre særlige forhold gør sig gældende. Al udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren.
 
  1. Hvis et medlem ikke udnytter sin plads kan bestyrelsen anvise pladsen til et medlem på ventelisten. Kontingent tilbagebetales ikke i sådanne tilfælde.
 
 

Lillerød Gymnastik | Banevang 7 | 3450 Allerød | Tlf.: 2589 0719 | lif.gymnastik@gmail.com